Vinbaren

Samvær over lækker mad og et godt glas vin kan gøre underværker….! Vi tryller i køkkenet med vores dejlige råvarer, kombinerer dem på klassisk vis med vores eget lille twist og lægger vægt på god stemning. Her er der plads til at vende de store emner i livet eller bare at tage en time-out.

 

Det hele begyndte med vores lille butik, men med tiden spirede drømmen om også at kunne tilbyde vores gæster at sidde og nyde nogle af lækkerierne hos os. Da nabobutikken blev ledig, var der ikke langt fra ord til handling, vi byggede om og har nu en unik kombination af butik og bar/ bistro, hvor der altid er god stemning og livlig snak. Vi serverer ærlig mad baseret på de gode råvarer vi henter hjem direkte fra Frankrig hver uge. Vores køkken er ambitiøst, men samtidigt uprætentiøst - vi mener den gode smag taler for sig selv. Hvadenten man har lyst til flere forskellige retter med tilhørende vine eller en charcuterie tallerken til at dele, kan vi levere det hele. Vi serverer både til frokost og aften og anbefaler du bestiller bord hos os - specielt i weekenden. Vi tager imod med åbne arme og et par gode anbefalinger - velkommen til!

Mad

Vin