Kok med integritet og lyst til ansvar søges!

Har du lyst til medvirke til at udvikle og tage ansvar for køkkenet i Le Gourmand? Vores nuværende fuldtids kok stopper den 31. december, da hun skifter branche og derfor skal vi bruge en til at overtage hendes plads.

Le Gourmand er en unik virksomhed, som importerer den højeste kvalitet af delikatesser, vin m.m. fra Frankrig. Vi kombinerer delikatessebutik med servering og formålet med køkkenet er at fremhæve og vise delikatesserne fra deres bedste side. Du får hermed mulighed for at arbejde med  de allerbedste ingredienser Frankrig kan tilbyde. Der bliver ikke gået på kompromis med kvalitet, passion og engagement hvilket vores gæster sætter pris på.

Som kok i butikken skal du stå for følgende:

  • Daglig håndtering af service inklusiv prep og oprydning.

  • Løbende innovation, udvikling af menu samt prissætning. Vi går ind for at minimere madspild og ønsker at udnytte vores dejlige råvarer bedst muligt.

  • Rengøring af køkken i overensstemmelse med retningslinjer.

  • Hjælpe dine kolleger ved behov, vi arbejder i et lille team og er afhængige af hinanden.

  • Betjening af og dialog med kunder i butik, sekundær opgave, men vigtigt du også finder denne opgave spændende.

Du får kort sagt ansvaret for køkkenet kører ordentligt, men også at medvirke til udvikling og nyskabelse. Arbejdstiden er på 37 timer og ligger spredt over hele ugen med både dag- og aftenvagter. Vi prøver at være fleksible og imødekommer specielle ønsker hvis muligt. Du vil typisk arbejde 4 dage og have 3 dage fri. 

Vi forventer du er engageret, ansvarsbevidst og en fleksibel person der ikke går op i faggrænser. At du er mødestabil og en teamplayer er en selvfølge. Til gengæld kan vi tilbyde et levende miljø med højt til loftet, en passioneret arbejdsplads hvor høj kvalitet og service altid er i fokus og hvor du kommer til at lære en masse om franske fødevarer og vine af allerbedste kvalitet. Vi består af et team på 14 personer, fordelt på et mix af fuldtid- og deltidsansatte og glæder os til at få en person mere med om bord.

Send din ansøgning til contact@legourmand.dk hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter så snart vi finder det rigtige match. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Julius på tlf 53872025. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 



Forrige
Forrige

Ingen jul uden fugl!

Næste
Næste

Vi har lavet en podcast!