Vi har brug for flere hænder….
Vi søger flere folk til vores team hos Le Gourmand, hvis du elsker høj kvalitet, går op i service og har lyst til at lære en masse om fransk mad og vin skal du bare læse videre her.
Vores unikke sammensætning af delikatessebutik og servering gør at vi har brug for folk der er fleksible og ikke går op i faggrænser. Vi ønsker kolleger med gå på mod, god energi og et godt overblik. Yderligere med forståelse for at vi er en lille virksomhed hvor man løser tingene i fællesskab, vi ser muligheder og ikke begrænsninger.
Til gengæld kan vi tilbyde et levende miljø med højt til loftet, en passioneret arbejdsplads hvor høj kvalitet og service altid er i fokus og hvor du kommer til at lære en masse om franske fødevarer og vine af allerbedste kvalitet. Du vil have en varieret arbejdsdag hvor du både servicerer kunder med butikssalg og byder velkommen til siddende gæster. Du kommer til at lære vores køkken at kende, og skal kunne arbejde selvstændigt.
Erfaring med service er en fordel men ikke et krav. Vi servicerer vores kunder på dansk. Arbejdstiden ligger spredt over hele ugen med både dag- og aftenvagter. Vi prøver at være så fleksible som overhovedet muligt og imødekommer specielle ønsker hvis muligt. Da vi lægger meget energi i oplæring af vores ansatte ønsker vi de bliver hos os i længere tid – dvs vi ansætter ikke for tidsbegrænsede perioder. Send din ansøgning hurtigst muligt til følgende mail: contact@legourmand.dk - vi besætter stillingerne løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!