Unik smagning af Corton vine - rød og hvid
750,- per person.
Vi elsker vine fra Corton!
Derfor har vi skabt en smagning udelukkende med disse vine som vi i den grad glæder os til at servere, smage og diskutere i fællesskab med jer.
Corton er en special appelation som tildeles vine fra et lille område i Côte de Beaune - mere specifikt på bjergsiden mellem landsbyerne Aloxe-Corton, Pernand-Vergelesses og Ladoix. I løbet af vores smagning kommer vi igennem ikke mindre end 5 forskellige vine, som alle er Grand Cru, fra “højen” som det også kaldes:
Corton Charlemagne 2016
Corton ‘Clos de Roi’ 2018
Corton 2014
Corton Renardes 2016
Corton Renardes 2017
Vi taler overordnet om Bourgogne som vinområde, zoomer ind på Côte de Beaune og forklarer hvordan bjergsiden ved Corton adskiller sig fra det øvrige terroir, smager sammen og deler smagsoplevelsen. I løbet af aftenen serverer vi charcuterie anretninger som komplementerer vinene samt vand og brød. der bliver rig lejlighed til at udveklse smagsindtryk og præferencer. (Nb. til vinsmagninger bruger vi såkaldte “smageglas” som ca er halvdelen af et normalt vinglas)
Vi udbyder 16 pladser til denne smagning og tilmelding sker på contact@legourmand.dk med angivelse af dato og antal personer. Tilmelding er bekræftet når vi har modtaget betaling via mobilepay på 912696 med angivelse af dit navn.
Kontakt os hvis du har spørgsmål via mail contact@legourmand.dk eller på telefon 33262025.
Vi glæder os!